Ægløsningskalender

Ægløsning: mere om hvordan du regner ud hvornår du har den

Du kan altså regne din frem til cirka hvornår ægløsningen kommer til at ske, ud fra din første menstruationsdag. Det gør du hurtigt og enkelt via ægløsningskalenderen foroven. Ægløsning plejer at ske 14 dage før næste menstruation. Har du uregelmæssig menstruationscyklus kan du angive både den længste og den korteste menstruationscyklus for at se hvordan de udregnede fertile dage varierer.

Tiden fra ægløsning til næste mens varierer faktisk ikke så meget mellem kvinder.  Den plejer at ligge på 14 dage. Men tiden fra mensens første dag til ægløsning kan variere ganske meget! Det skyldes at menscyklussens totale længde kan variere mellem 25-32 dage for kvinder.

Eksempel: hvis du har en regelmæssig menstruationscyklus som er 25 dage lang, kommer ægløsningen til at ske omkring dag 11. Men hvis din menstruationscyklus er 30 dage lang, kommer ægløsningen til at ske først omkring dag 16.

Hvordan ved jeg at jeg har ægløsning?

Nogle mærker når de har ægløsning. De får fx. ondt nedtil i maven, og nogle gange en lille blødning. Men disse symptomer er ikke helt sikre tegn. For at vide det præcist kan man udregne en sandsynlig dato for ægløsningen. Her kan man anvende en ægløsningstest som viser hvornår LH-hormonet findes i urinen, hvilket er et tegn på at ægløsningen er nær.

Hvis du har uregelmæssig mens, kan det blive ekstra svært at udregne hvornår du har ægløsning. Der er ægløsningstests et godt hjælpemiddel.

Hvornår er der størst chance for at ægget bliver befrugtet?

Det bedste er at have samleje eller føre spermier ind i skeden fra cirka 3 dage før og på selve ægløsningsdagen eftersom ægget er befrugtningsbart max 24 timer. Der er der størst chance for at ægget bliver befrugtet.

Når ægget løsnes fanges det op af æggelederen, og vandrer ned til livmoderen. Under denne vandring kan det blive befrugtet af spermierne. Ægget er befrugtningsbart et halvt til et helg døgn. Hvis ægget ikke bliver befrugtet, lever det omtrent i et døgn.

Men sædcellerne kan leve inde i livmoderen i flere dage! De kan vente derinde på at ægget skal komme. Derfor er det bedre at have samleje 2-3 dage i ugen, uanset hvilken dag i menstruationscyklussen det er, end at forsøge at ramme lige præcis ægløsningsdagen.

Hvad sker hvis ægget ikke bliver befrugtet?

Når ægget er løsnet fra æggestokken ombygges æggeblæren til det gule legeme, som fremstiller hormoner som er vigtige for at opbygge slimhinden i livmoderen.

Hvis ingen æg er blevet befrugtet og fæstet i slimhinden, er der ikke behov for det gule legeme længere. Da skrumper den og mængden af hormon fra det gule legeme synker. Dette er signalet som får slimhinden til at udstødes som en blødning, og du får en menstruation.

Fakta om ægløsning

Efter en menstruation øger fremstillingen af hormonet FSH (follikelstimulerende hormon) i hypofysen. Hormonet påvirker æggestokkene, og gør at ægget modnes inde i sin blære i æggestokken.

I tiden som ægget modnes øger æggestokkene på skift fremstillingen af det kvindelige hormon østrogen. Dette hormon gør også at slimen i livmoderhalsen forandres. Slimen bliver lettere gennemtrængeligt så sædcellerne kan komme igennem, og gør også at de får lettere ved at overleve. De høje østrogenniveauer påvirker også hypofysen, som giver signal til æggestokkene via hormonet LH (luteiniserende hormon) at ægløsningen skal ske.

Når æggeblæren (folliklen) brister, løsnes ægget. Æggeblæren forvandles til et lille organ, det gule legeme, i æggestokken. Det gule legeme fremstiller hormoner. Det vigtigste hormon er det gule legemes hormon (progesteron), som får slimhinden i livmoderen til at vokse og forberede sig til at tage imod det befrugtede æg.

Kilde: www.1177.se samt faktagransket af RFSU klinikken