Betyder en positiv graviditetstest automatisk lykke?

For at spejle mere af virkeligheden, har vi budt jordemoderen og den nybagte mor Asabea Britton som meningsdanner gennem sine Instagram stories, kropsaktivisten Cassandra Klatzkow som længes efter barn, nygifte nyheds-chefredaktøren Irena Pozar og tobarnsmoder Andrea Ruiz som tog til Danmark og fik barn gennem IVF. Det blev en samtale om barnelængsel, lykke, uønskede graviditeter, endometriose, biologiske ure, magt og det at tage en graviditetstest.

Vi lever i et af verdens mest progressive lande når det kommer til lighed. Trods det virker normen om at alle kvinder i fertil alder skal ville have børn til at leve i bedste velgående. Hvad føler i når i hører ”alle vil have børn”?

Cassandra: At det ikke er sandt.

Andrea: Ja, det er vel noget alle tager for givet. Når man kommer op i en vis alder begynder spørgsmålene at komme. Spørgsmål om man ikke vil, spørgsmål om man ikke kan osv.

Cassandra: Jeg mærker at jeg har svært ved at forstå det. Jeg har ikke altid længtes efter børn, men jeg har altid tænkt at jeg skulle have børn. Når jeg har snakket med venner som er yngre end mig, som sagde at de ikke ville have børn har jeg tænkt “vent det kommer”. Men det er jo for dumt, det er måske sådan at de ved 100% at de ikke vil have børn. Med ældre venner som siger at de ikke vil have børn har jeg lettere ved at forstå det.

Asabea: Jeg kan føle et tidspres på vegne af dem som venter for længe. Okay hvis man siger at man ikke vil have børn, men at vente for længe og derefter at det måske ikke kommer til at gå – nogle ved jo ikke at det kan tage lidt tid at blive gravid.

Cassandra: Asabea, du har virkelig fået mig til at tænke mig om, for du har jo spurgt mig en gang om jeg havde tænkt på at fryse mine æg. Og jeg ved at du snakker udfra din profession, men det satte virkelig noget i gang hos mig. Jeg fylder 32 år, jeg har ikke været i et forhold i 8 år og jeg vil have børn, men folk omkring mig siger at jeg ikke behøver at stresse. For mig ville det være en stor sorg hvis jeg ikke skulle kunne få børn.

Andrea: Jeg kan jo blive provokeret af hele tingen med at ”børn er meningen med livet”, også selvom jeg selv har børn. Jeg holder ikke med det. Jeg undgår at sige sådan nogle ting.

Irena: Bliver du mere provokeret når det kommer fra forældre?

Andrea: Hvis man ikke har børn så har jeg respekt for den længsel man kan have. Men når man har børn og siger det så bliver det forkert, for der kan det virke som om man mener at de uden børn ikke har meningsfulde liv. Det er individuelt hvad der er meningsfuldt i livet. Havde min kone ikke haft en så stor længsel efter at få børn, så havde jeg kunnet leve mit liv med hende uden børn, præcis lige så fuldendt.

Irena: Det føles så godt at høre. For det er meget unormalt at høre det fra folk som har børn.

Asabea: Bortset fra at alle tænker at man vil have børn, så antager alle man vil have mere end et barn. Folk spørger mig jo allerede “hvornår skal du have nummer to?”. Det oplever jeg også som meget mærkeligt. Dels fordi man ikke ved om folk kan, eller om folk vil.

Irena: Jeg bliver jo glad når folk får børn. Jeg elsker børn! Derfor må jeg stoppe mig for at ikke spørge. Det kommer jo af kærlighed. Jeg forstår det sådan at jeg ikke skal hænge mig op i det, men jeg synes at det er så hyggeligt. For mig kommer det fra et godt sted, fordi jeg bliver så begejstret. Jeg ved at jeg ikke skal spørge, og jeg gør det som oftest ikke.

At fylde 30, forlove sig eller flytte til noget større – der findes mange store skridt i livet som kan gøre at folk i ens omgivelser tager det for givet at man er i gang med at få en familie. Har i fået spørgsmålet ”Hvornår skal i så have børn?” på et tidspunkt?

Der findes mange anledninger til hvorfor man tager en graviditetstest afhængig af hvor man er i livet og hvad man kender til omkring børn. Selve øjeblikket når pinden viser sit resultat er utroligt stort, og kan vække mange forskellige følelser og tanker. Det er for eksempel ikke givet at man altid mærker lykkefølelsen med det samme trods at man gerne vil blive gravid. Hvad er din relationen til graviditetstests?

Irena: Så du har aldrig fået et negativt resultat?

Cassandra: Jo, jeg har taget en til og den var negativ. Men jeg har også altid brugt beskyttelse. Jag brugte kondom når jeg var i lange relationer og hormonspiral som single.

Andrea: At kalde det positivt og negativt lyder som om man vurderer hele hændelsen.

Jeg er gift med en kvinde, og vi har været sammen i 12 år. Når vi bestemte os for at få børn blev det ikke spontant. Vi tog til Danmark og skulle igennem hele det cirkus. Eftersom vi bestemte os for at få IVF så blev der blandede følelser når det her og der mislykkedes. Og det gjorde det rigtig mange gange.

Men det som var så fint, var at vi tog testen sammen. Jeg købte dem ikke med hjem og gjorde det selv på toilettet, uden at vi skulle gøre det sammen. Og nu har vi to børn. Vi har delt den stor sorg – men også lykken når testen viste positivt.

Asabea: Var det ekstrem lykke der?

Andrea: Jeg har aldrig drømt om børn, men jeg har drømt om at blive forelsket og være sammen med en person. Børn er bare et krydderi i livet. Men min kone har drømt om det siden hun selv blev født. Så det var utroligt stort.

Asabea: Min relation til graviditetstests – jeg har taget rigtig mange.. Men jeg har ofte arbejdet på steder hvor tests er tilgængelige. På kvindeklinikker og gynækologiske klinikker har jeg givet mange graviditetstests ud, til alle de som har haft ondt i maven. Som oftest blev folk overraskede og ikke superglade. De vidste ikke at de var gravide.

At tage en graviditetstest er en ladet situation. At gøre det i en IVF-proces må gøre det endnu større rent følelsesmæssigt. Hvad var forskellen fra når du fandt ud af at du var gravid i forhold til når i fandt ud af at din kone var det?

Nogle ting kommer man ikke udenom når det kommer til kroppen og fertilitet. Stadigvæk venter mange i dag længere med at få børn. Gennemsnitsalderen i Sverige for førstegangsfødende er 29 år, og i Stockholms bymidte 38 år. Hvad føler i omkring udtrykket det biologiske ur?

Asabea: Den eksisterer. På mine arbejdspladser hvor jeg har arbejdet som jordemoder og hjælpesygeplejerske har vi snakket meget om alder og om at folk måske ikke forstår at det er en vigtig faktor. Det er ikke noget man siger for at skræmme nogen. Jeg har taget emnet op på min Instagram – om dette med alder og at fertiliteten synker. Nogle bliver provokerede og siger at jeg skræmmer dem. Men det er jo ikke forskrækkende, det er jo faktisk sådan.

Irena: Det er jo vigtigt at man ved det, så man kan tage en velinformeret beslutning. Det er som om man tror at det er superenkelt at blive gravid, for det er det man lærer i skolen. Og derfor bliver man ked af det når det tager tid, for man føler sig snydt. Uanset hvis jeg skulle vente til jeg var 35 år, så ville jeg blive trist hvis jeg var gået glip af min chance, fordi ingen havde fortalt mig om dette.

Cassandra: Fra hvilken alder synker fertiliteten?

Asabea: Den bedste tid er i de tidlige 20’ere. Derefter synker det og efter 40 bliver det betydeligt sværere. Og så er det jo sådan med det biologiske ur, det vigtigste af alt er at man har lyst og mærker at man er klar. Der er så meget andet som også skal stemme. Det bliver jo ikke godt, hvis man ikke er der mentalt, også selvom ens biologiske ur er på sit bedste lige der.

Cassandra: Hvis jeg blev gravid ville jeg være ligeglad med hvem som havde gjort mig gravid. Jeg ville beholde barnet. Det drejer sig om min længsel, og om at jeg ikke ved om jeg nogensinde kommer til at have sex med en mand igen. Jeg dater helst kvinder, hvilket gør det sværere at blive gravid.

For mænd går det jo at vente meget længere med at få børn. Der findes jo til og med de mænd som fået børn når de er 70 år gamle. Et heteronormativt spørgsmål – har dette påvirket jer i jeres relationer og når i har datet fyre?

Asabea: Hele grunden til at jeg og min kæreste har børn nu, er fordi jeg kunne mærke at jeg ikke ville blive meget ældre før jeg fik børn. Havde det været helt op til ham havde han ventet måske fem år. Han er 32 år og har jo god tid.

Cassandra: Det er uretfærdigt. Jeg føler at jeg er nødt til at snakke om mit biologiske ur i mit datingliv. Og det gør jeg også når jeg møder kvinder. Den sidste person jeg datede er meget yngre end mig. Det var supervigtigt for mig når jeg kunne mærke at jeg begyndte at få følelser for hende at tage børnespørgsmålet op. Jeg kan ikke gå ind i en seriøs relation med en person hvis den person  ikke vil have børn de næste 10 år. Det havde været forfærdeligt at blive forelsket i nogen og hele ens drøm så forsvinder.

Lige nu føler jeg at børn er det jeg virkelig længes efter i livet. Så jeg må snakke om det. Og når jeg mødes med mænd så føler jeg at der er en uretfærdighed i det. Generelt så skræmmes mænd af den diskussion. Som fyr kan man jo bare vælge at begynde at date yngre kvinder i stedet.

I en relation med samme køn kræves der en helt anden planlægning når det kommer til at få børn. Hvis man ikke kan blive gravid på den naturlige måde, må man tage andre metoder i brug, som for eksempel IVF. Hvordan var det at gennemgå det Andrea?

Andrea: Vi vidste at vi havde forudsætningerne på vores side. Jeg var ung og veltrænet. Det samme var doneren. Vi har købt en donor. Vi gjorde det via en hjemmeside. Det lyder så sygt, men det var som et Dressmann-katalog online med hundredevis af mænd med billeder fra da de var børn. Det var som en drøm. Men det er er trist at det skal måtte være et klassespørgsmål. Alle burde få lov til at gøre som de vil.

At finde ud af at man er gravid, kan være livets mest lykkelige stund, men det kan også være en kilde til angst. Man står pludseligt overfor et stort valg. En del af de som vælger at gå videre med en abort holder det for sig selv, tror i der er skam koblet til at få en abort i dag?

Cassandra: Da jeg fik min første abort var jeg meget ung. Jeg blev gravid før sommerferien og måtte vente hele sommeren på en aborttid, så jeg blev meget hormonel. Jeg følte rigtig mange følelser, og tvivlede frem til dagen for min abort om det var den rigtige beslutning. Men jeg fik alligevel aborten, for jeg var jo kun et barn.

Asabea: Jeg har altid villet have negative graviditetstest frem til nu. Min graviditet når jeg fik min søn var planlægt i meget lang tid. Jeg blev superglad da testen var positiv. Men efter ett døgn – der var jo så mange hormoner – fik jeg panik. Jeg tænkte at nu måtte jeg virkelig gøre det her. Jeg havde længtes så meget efter et positivt resultat og så fik jeg panik. Det gik så hurtigt alt sammen, på første forsøg. Jeg havde troet at det var noget der ville tage lidt tid. Jeg husker at jeg tænkte at jeg var verdens værste mennesker som ikke var helt sikker på, at det var det jeg ville. Jeg havde skyldfølelse. Også overfor min kæreste. Det var min idé, og han gik med på at vi skulle gøre det her. Jeg havde lagt en plan og virkelig planlagt det, så jeg fik panik da jeg efterfølgende blev gravid, og undrede mig over om det var alligevel var det rigtige.

Irena: Fik du angst fordi du følte at der var forskel på at blive gravid ved et uheld og så få en abort, og ville have lyst til at blive gravid og så alligevel ville have en abort?

Asabea: Ja virkelig. Efterfølgende vil jeg virkelig pointere at jeg aldrig vil have en abort. Men “tænk hvis jeg ikke vil det her?” kørte gennem mit hoved. Det var min idé, og jeg havde været så dreven. Jeg følte mig dårlig overfor min kæreste, eftersom det var min plan.  Men det løste sig efterfølgende.

Selv om du fik en abort i sidste ende Cassandra, har videnen om at du kan blive gravid givet dig nogen tryghed?

Cassandra: Da jeg fik min anden abort var jeg 23, og i et forhold. Og der tænkte jeg: fandens nu har jeg gjort det her to gange. Men nu føler jeg stadigvæk at det var godt at vide at det gik, samtidigt er det jo noget tid siden jeg var 23. Jeg har også endometriose, hvilket kan påvirke fertiliteten. Det jeg fik at vide da jeg fik min diagnose, var at næsten alle som har endometriose bliver gravide med hjælp eller uden. Men de var meget tydelige med at sige: du skal ikke prøve naturligt i for lang tid, der er hjælp at få.

Det er ikke givet at man instinktivt bliver 100% glad når en person fortæller at hen skal have børn. Måske prøver man selv uden at lykkes, eller også er man single og har ikke mødt den rigtige person at få børn med endnu. Hvordan er det at længes efter børn, når ens omgivelser har flere?

Samtalen blev afholdt i februar 2019. Asabea er 30 år, Cassandra er 31 år, Irena er 27 år og Andrea er 34 år.