Sådan ved du om du har bakteriel vaginose

Bakteriel vaginose er både almindeligt og som oftest helt ufarligt. Men det kan også være rigtig irriterende. Det mest almindelige symptom er udflåd som lugter dårligt. Lugten skyldes at der er kommet en ubalance mellem bakterierne i skeden, så at de forkerte bakterier tager over.

– I skeden har man en slags økosystem af bakterier hvor bakteriefloraen først og fremmest skal bestå af mælkesyrebakterier. Mælkesyrebakterier giver en lav pH som gør skeden sur hvilket medvirker til at andre skadelige bakterier ikke trives. Men ind imellem forstyrret balancen mellem bakterierne i skeden så at andre bakterier kan vokse til, og det er der man får bakteriel vaginose, siger Lina Isaksson, jordemoder på RFSU-klinikken.

Mange får besvær først og fremmest efter menstruation og efter samleje, hvor miljøet i skeden er mindre surt. Stress, antibiotika og stramme bukser kan også øge risikoen.

At vaske sig for meget, først og fremmest inde i skeden kan også forstyrre bakteriebalancen og gøre at man lettere får bakteriel vaginose.

Udflåd er det mest almindelige symptom

Det mest almindelige symptom på bakteriel vaginose er ildelugtende udflåd.

– Udflådet kan lugte dårligt. Lugten kan komme og gå, for eksempel kan det lugte mere efter man har haft samleje.

Sådan ved du om du har bakteriel vaginose

Hvis man mistænker at man har bakteriel vaginose, skal man kontakte en læge eller gynækolog som kan stille diagnosen. Blandt andet må man tage en gynækologisk undersøgelse for at finde ud af om det kun er bakteriel vaginose man har.

–  Ved undersøgelsen ser vi på hvordan udflådet ser ud. Ved bakteriel vaginose ser det ud på en speciel måde. Det er ofte lidt gult eller gråt, løbende, og man kan se luftbobler i den ved undersøgelsen. Vi kontrollerer og udflådens pH-værdi og lugt for at kunne stille diagnosen, siger Lina Isaksson.

Sådan behandles bakteriel vaginose

Bakteriel vaginose behandles oftest med receptpligtigt medicin som man fører ind i skeden. De bakterier som ikke skal være i skeden udskilles, så mælkesyrebakterierne kan gendanne sig og bakteriebalancen gendannes igen.

– Der findes også receptfrie midler som man kan teste, også selv om der ikke findes noget videnskabeligt grundlag for at det egentlig fungerer. Men nogle synes at det hjælper at anvende dem som forebyggende behandling efter for eksempel menstruation eller samleje, siger Lina Isaksson.

For at forebygge ubalance i underlivet og tilføre fugt kan en intimcreme og en pH regulerende mælkesyregel være et alternativ. Bakteriel vaginose er sjældent farligt, og nogle har det uden at mærke det. Men hvis man mistænker at man har det, er det stadigvæk godt at søge pleje.

–  Hvis man er gravid, skal have en abort, indsætte en spiral eller have udført et andet gynækologisk indgreb, så kan bakteriel vaginose indebære en stigende risiko for infektion, så det er altid godt at få en diagnose og behandling hvis man mistænker, at det er det man har.

Sådan mindsker du risikoen for at få bakteriel vaginose

Nogle får aldrig bakteriel vaginose, mens andre har problemer med at det kommer tilbage gang på gang. Man ved ikke helt hvad som forårsager bakteriel vaginose, men hvis man vil mindske risikoen findes der nogle ting man kan overveje.

– Man skal undgå at vaske sig for ofte, en gang om dagen er rigeligt. Man skal også undgå at anvende sæbe. Helst skal man bare vaske sig med vand eller muligvis med en uparfumeret olie. Og vask ikke inde i skeden, skeden rengør sig selv, og at skylle vand ind i den risikerer kun at give ubalance, siger Lina Isaksson.

Vil man stadigvæk anvende en sæbe skal man vælge en specielt tilpasset til underlivet, og kun vaske numsen og ydersiden af kønslæberne. Man kan også prøve at undgå at barbere sig i en periode, undgå trusseindlæg og lufte den, for eksempel ved at sove uden undertøj.

– Der findes ingen videnskabelige bevis for at det fungerer, men for mange hjælper det underlivet at have det bedre.