
Hedeture og humørsvingninger i overgangsalderen – alt hvad du behøver at vide
Hedeture og humørsvingninger er to af de mest almindelige menopausale symptomer - og for mange kvinder de mest generende. Men der er ting, du kan gøre for at lindre symptomerne.
HVORFOR FÅR JEG HEDETURE OG SVEDTENDENS I OVERGANGSALDEREN?
I en statistisk bevist undersøgelse* foretaget af Ipsos på vegne af RFSU AB, svarede 57 % af kvinderne i overgangsalderen, at hedeture og nattesved er de mest generende symptomer på overgangsalderen.
Når østrogenniveauet falder i overgangsalderen, påvirkes hjernens evne til at regulere kropstemperaturen. Kroppens indbyggede termostat bliver så mere følsom og igangsætter reaktioner, der blandt andet gør at svedkirtlerne aktiveres. Kroppens naturlige temperaturregulering er simpelthen ude af balance. Nogle kvinder oplever også kuldegysninger i overgangsalderen, hvor man pludselig bliver kold og fryser.
* undersøgelse med 3000 kvinder i Norden i alderen 45-65 år.
HVORDAN SER EN HEDETUR UD?
- En hedetur kommer pludseligt, og starter med en intens varmefølelse i den øverste del af brystet, der breder sig op til halsen, til ansigtet og ud i armene.
- Man kan blive rød og flammende i ansigtet af hedeture, samt få en kraftig svedtendens og hjertebanken.
- Nogle kvinder i overgangsalderen oplever bekymring og angst i forbindelse med hedeture.
- Hedeturen kan vare fra nogle sekunder, op til flere minutter.
- Nogle kvinder i overgangsalderen får hedeture nogle gange i ugen, andre flere gange i timen.
Læs også: Dette sker i kroppen i overgangsalderen
HVAD FORÅRSAGER HEDETURE I OVERGANGSALDEREN?
Når østrogenniveauet falder i overgangsalderen, påvirkes hjernens evne til at regulere kropstemperaturen. Kroppens indbyggede termostat bliver mere følsom og udløser reaktioner, der blandt andet får svedkirtlerne til at blive aktiveret. Kroppens naturlige temperaturregulering kommer ganske enkelt ud af balance. Nogle kvinder oplever også kuldegysninger i overgangsalderen, hvor man pludselig bliver kold og fryser.

HJÆLP TIL AT KOMME AF MED HEDETURE I OVERGANGSALDEREN
Der er flere ting, du kan begynde at gøre på egen hånd for at lindre hedeture og svedtendens i overgangsalderen. Her er otte tips:
- Træn regelmæssigt – fysisk aktivitet kan lindre hedeture.
- Spis sund mad – varieret og næringsrig kost har en positiv effekt på humør, energi og immunforsvar.
- Nogle får flere hedeture og mere svedtendens af stærkt krydret mad – prøv at skære ned på stærke krydderier.
- Hold op med at ryge – nikotin forværrer overgangsalderens symptomer, så hvis du ryger, bør du stoppe helt.
- Brug luftigt tøj, gerne i naturmaterialer.
- Sænk temperaturen i soveværelset, hvis du lider af nattesved.
- Skær ned på alkohol – alkohol kan øge hedeture og svedtendens. At skære ned på alkohol forbedrer også søvnen.
- Tag kosttilskud eller naturlægemidler med fytoøstrogener. Fytoøstrogener minder om østrogen rent kemisk, og findes naturligt i mange planter, for eksempel i rødkløver, humle, soya, safran og tidsel. Fytoøstrogener bør dog ikke kombineres med receptpligtig hormonbehandling.
HVORFOR FØLER JEG MIG MERE IRRITABEL OG FØLSOM I OVERGANGSALDEREN?
Humørændringer er et almindeligt menopausalt symptom. Kvinder i overgangsalderen kan ofte føle sig irritable og mere følelsesladede, have lettere ved at græde eller få pludselige udbrud. Nogle beskriver det som at have en følelse af konstant PMS i overgangsalderen.
Hvorfor man kan mærke øget irritation, angst og bekymring i overgangsalderen er ikke helt fastlagt, men det kan til dels skyldes det nedsatte østrogenniveau i kroppen.
FLERE TING, DER PÅVIRKER HUMØRSVINGNINGER I OVERGANGSALDEREN:
- I overgangsalderen er det almindeligt ikke at sove ordentligt i en længere periode, og dette påvirker os jo også psykisk. 65 % af kvinder i overgangsalderen lider af søvnproblemer ifølge en Ipsos undersøgelse*.
- Hedeture og nattesved er et andet almindeligt symptom ved overgangsalderen og kan også forårsage humørsvingninger og depression.
- Da overgangsalderen er en stor forandring i en kvindes liv, kan den også påvirke den psykiske tilstand.
- Ifølge en Ipsos undersøgelse* angiver 40 % af kvinderne i overgangsalderen, at deres menopausale symptomer har stor indflydelse på deres livskvalitet.

HJÆLP TIL AT FÅ BALANCE I DINE HUMØRSVINGNINGER GENNEM OVERGANGSALDEREN
Der er flere ting, du kan begynde at gøre på egen hånd for at lette humørsvingninger i overgangsalderen. Her er syv tips:
- Ifølge forskning har træning og bevægelse vist sig at være positivt både for vores mentale sundhed og velvære.
- Prøv akupunktur.
- Tag kosttilskud eller naturlægemidler med fytoøstrogener. Fytoøstrogener minder om østrogen rent kemisk og findes naturligt i mange planter, for eksempel i rødkløver, humle, soya, safran og tidsel. Fytoøstrogener bør dog ikke kombineres med receptbelagt hormonbehandling.
- Tal med familie, venner og kollegaer om dine humørsvingninger – øget forståelse for, hvordan du har det, kan gøre din hverdag lettere.
- Hæng ud med gode venner – et rigt socialt liv kan gøre hårde perioder mindre svære.
- Få en hobby, der giver dig energi, glæde og stimulering.
- Sørg for at du får tid til at koble af, f.eks. i form af yoga, meditation eller mindfulness.
Læs også: Sådan påvirkes dit mentale helbred i overgangsalderen
SUND MAD OG KOSTTILSKUD I OVERGANGSALDEREN
Hedeture, nattesved og humørsvingninger er almindelige menopausale symptomer. Hvorfor man oplever humørsvingninger og hedeture i overgangsalderen, skyldes blandt andet det reducerede østrogenniveau i kroppen. Det faldende østrogen påvirker blandt andet hjernens evne til at regulere kroppens temperatur, hvilket skaber hedeture og svedtendens.
Kosttilskud eller naturlægemidler med fytoøstrogener kan derfor være behjælpelige mod disse menopausale symptomer. Fytoøstrogener minder kemisk om østrogen og findes naturligt i mange planter, f.eks. i rødkløver, humle, soya, safran og tidsel. Det er dog vigtigt at huske, at fytoøstrogener ikke bør kombineres med receptbelagt hormonbehandling.
Læs også: Tips til bedre søvn i overgangsalderen
ANVENDELSE AF KOSTTILSKUD I OVERGANGSALDEREN
Husk at kosttilskud ikke er et alternativ til sunde kost- og levevaner, men et supplement og ikke bør bruges til at behandle medicinske tilstande. Kontakt en læge hvis symptomerne forværres, eller hvis symptomerne varer ved efter fire ugers brug af produktet.
Hvis selvbehandling ikke hjælper, og du har følt dig deprimeret, mangler energi eller har haft angst og bekymring i længere tid, så tøv ikke med at søge læge. Du kan få hjælp ved at tale om dine følelser med en psykolog og få behandling med medicin, hvis det er nødvendigt.
*undersøgelse udført af Ipsos på vegne af RFSU AB med 3000 kvinder i Norden i alderen 45-65 år.
Teksten er gennemgået af: Nina Sommerfeld, speciallæge i gynækologi og obstetrik og Per Hartman, medical advisor, kosttilskud.