Eksperten: sådan har du dejlig analsex
Det er dejligt, lidt tabu og kræver forsigtighed. Men håndterer man det rigtigt, kan det åbne op for masser af nydelse. Vi snakker selvfølgelig om analsex. RFUSs sexolog Suzann Larsdotter fortæller alt du behøver at vide om analsex og Hans Olsson, ekspert ved RFSU, giver tips til, hvordan man forbereder sig på analsex.
For mange er anus og analsex forbundet med en del tabu, og der kan være en vis modstand mod at udforske lige præcis den her del af kroppen. Men den som står over analsex, riskerer at gå glip af en hel del nydelse. Anus er nemlig en erogen zone med masser af nerveender som gør området følsomt.
Analsex kan give en ny slags følelse, og en stærkere seksuel oplevelse. Suzann Larsdotter, Sexolog, RFSU
Sådan starter du
– Analsex kan give en ny slags følelse, og en stærkere seksuel oplevelse, siger Suzann Larsdotter.
Til den som aldrig har prøvet det før kan vejen til penetrerende analsex føles langt. Men at stoppe noget ind er ikke engang nødvendigt for at få nydelse fra anus.
– Analsex er meget mere end penetration, og man behøver ikke at stoppe noget ind. Man kan kærtenge, slikke og nøjes sig med at stimulere udenpå. Men anvende gerne glidecreme, det gør det dejligere, siger Suzann Larsdotter.
Til den som er nysgerrig på analsex, kan det være en god idé at udforske på egen hånd. Hvis man kan lide det, kan man efterfølgende invitere en sexpartner med på oplevelsen.
Derfor skal analsex have god tid
Til den som vil have penetrerende analsex, findes der mange måder. Men der findes også en del ting som kan være gode at tænke over først. Anus består nemlig af to ringmuskler, en ydre og en indre, og de må håndteres varsomt, ellers er der en risiko for at det gør mere ondt end er skønt.
Den ydre ringmuskel kan vi styre med vilje, og det er den som vi må slappe af i for at sex ikke skal gøre ondt. Den indre ringmuskel kan vi derimod ikke styre, den slapper i stedet af ved tryk. Men det gælder om at være forsigtig og tage det roligt.
– Man må få musklerne til at samarbejde, ellers kan det gøre ondt. Hvis man skal have penetrerende analsex, så må man både slappe af, og derefter vente på at den indre ringmuskel reagerer på trykket og slapper af. Jeg plejer at sige at man må banke på døren og vente. Hvis man banker på døren og ingen åbner, så skal man ikke gå ind. Men hvis døren åbnes, så er man velkommen, siger Suzann Larsdotter.
– Det er også godt at føre penis eller en buttplug ind lidt af gangen, stop derefter op lidt før du fører den yderligere lidt ind, indtil du kan bevæge penisen eller buttpluggen frem og tilbage.
Sådan finder du P-punktet under analsex
Anus kan give mange forskellige typer nydelse, og her må man helt enkelt prøve sig frem til det man bedst kan lide. Nogle synes at det dejligste er at blive kærtegnet eller slikket omkring selve åbningen, andre kan lide at blive penetreret. Men også selve penetrationen kan gøres på mange forskellige måder.
– Nogle kan for eksempel lide når man tager en finger, en buttplug eller penisen ind og ud, mens andre ikke synes at selve indtrængningen er så dejligt. Det er meget individuelt, siger Suzann Larsdotter.
Til den som har en prostata kan analsex være ekstra dejligt. Mandens modsvar til G-punktet, det såkaldte P-punkt, kommer man nemlig kun til via anus.
– For personer med penis findes der et punkt fem til otte centimeter inde. Punktet sidder mod den forreste endetarmsvæg og føles lidt som en valnød. Den synes mange om at få stimuleret, siger Suzann Larsdotter.
Alle har mulighed for at nyde analsex Hans Olsson, ekspert ved RFSU
Det er en udbredt misforståelse, at kvinder ikke kan nyde analsex. Hans Olsson, ekspert ved RFSU, forklarer, at betingelserne for at nyde analsex handler mere om personen og forholdet, og hvordan samspillet fungerer under sex.
– Mænd, kvinder, ikke-binære – vi har alle sammen nerveender der. Alle har evnen til at nyde analsex. Forskellen er, at mænd har en prostata, og mange mænd nyder at stimulere den. Man kan sige, at mænd har en øget evne til at nyde analsex, siger Hans Olsson.
Analsex for en nybegynder
Hvis det er nyt for dig at dyrke analsex, er det en god idé at starte med at indføre noget mindre, f.eks. en finger eller en analplug, før du går videre til en penis eller en større buttplug. Husk, at du altid skal bruge glidecreme.
– Der er ingen naturlig fugt i det anale område, så det er nødvendigt med glidecreme. Selv når du stryger rundt om anus, føles det bedre med glidecreme. Det er også en god idé at teste det på sig selv, før man har analsex med en partner, så man har lidt mere kontrol, siger Suzann Larsdotter.
Brug det rigtige legetøj til analsex
For dem, der ønsker at bruge sexlegetøj i det anale område, er det meget vigtigt at tænke over, hvad man indfører. Produkter, der er designet til brug i anus, har en skive eller lignende i bunden, som forhindrer dem i at forsvinde ind i kroppen. Det kan ikke anbefales at bruge en almindelig dildo, der ikke er designet til anus.
– Det er utroligt vigtigt ikke at bruge produkter, der ikke har et stop eller en snor, selv om du bruger produktet sammen med nogen. Det er let at tro, at man holder dildoen og har kontrol, men musklerne i anus kan spænde, og det er let at give slip. Anus har ikke en naturlig afslutning som f.eks. en vagina, og ting kan forsvinde dybt inde, siger Suzann Larsdotter.
– Hvis uheldet skulle være ude, så sæt dig på hug og prøv at få det ud. Hvis det ikke lykkes, er det vigtigt at tage på skadestuen for at få hjælp til at få den ud. Området er meget følsomt, og vildfarne genstande kan potentielt forårsage skade.
Om hygiejne ved analsex
Nogle undgår analsex fordi de bekymrer sig for hygiejnen, men det er ofte en overdrevet frygt. Før sex kan man vaske området omkring anus, men at gøre analskylninger er ikke en god idé. Det fjerner kroppens naturlige bakterier. Men der findes både enkle analbrusere til rengøring og varianter med flere dyser, der også kan fungere som sexlegetøj. Uanset hvad du vælger, så husk altid at bruge glidecreme og ikke at skylle for ofte.
– Hvis man ikke er toilettrængende, så er den nedre delen af tarmen tom. Derimod kan der findes rester af afføring, men det er helt enkelt noget man må regne med, hvis man skal have analsex, siger Suzann Larsdotter.
Det er også vigtigt at tænke på at hverken kropsdele eller sexlegetøj må gå direkte fra anus og til skeden.
– Skal du gå fra analsex til vaginalt sex, så må du først vaske dig selv eller sexlegetøjet ordentligt først. Ellers kan du anvende kondom som du tager af, eller bytter før du fører noget ind i vaginaen.
Ekstra vigtigt at beskytte sig ved analsex
En anden ting som er vigtig at tænke på ved analsex, er at beskytte sig.
– Tarmslimhinden optager lettere bakterier og virus, så det er faktisk ekstra vigtigt at anvende kondom når man har analsex. Det er også vigtigt at huske på at man skal teste sig for kønssygdomme lokalt. Så er man bange for at man har fået klamydia gennem analsex, så må man tage en prøve lokalt i anus. Og vil man slikke nogen omkring anus, så er det godt at være vaccineret mod hepatitis B som kan overføres på den måde, siger Suzann Larsdotter.
– Med det sagt, giv denne bortglemte del af kroppen en chance. Den kan give uventet skøn nydelse!
Steg-for-steg: Sådan udforsker du analsex
Hans Olsson, ekspert hos RFSU, giver her tips til, hvordan du kommer i gang med at udforske analsex. Rådene er baseret på, at både du og din partner har lyst til at gøre det sammen.
Kommunikation under analsex
- Tal med hinanden om, hvad I har lyst til at gøre. Tænk på analsex som noget, I kan opdage sammen. Det kan være nødvendigt at prøve det et par gange for at lære, og for at finde ud af, hvad man kan lide og ikke lide.
- Hav ikke for høje forventninger. Husk, at analsex er mere end bare penetrerende analsex (analt samleje).
- Det er vigtigt, at begge forstår, at den, der bliver penetreret, er den, der bestemmer. Det er også en god idé på forhånd at tale om, hvornår man skal stoppe, f.eks. hvis det begynder at gøre ondt eller føles ubehageligt.
- Tal med hinanden bagefter. Hvordan føltes det? Hvad var godt? Var det sjovt? Det er vigtigt, at I begge er ærlige og lydhøre.
Forberedelse til analsex
- Før du har analsex med din partner, kan du f.eks. prøve at stikke en finger op i anus for at få en fornemmelse af, hvordan det føles, i en situation, hvor du har fuld kontrol. Den ydre lukkemuskel er frivillig. Når du presser, slapper den af og åbner sig lidt, så det bliver lettere at føre noget ind i anus. Du kan selv øve dig i at presse og spænde.
- Det er vigtigt at vaske sig, før man har analsex, især for at føle sig ren og frisk. Det er godt, hvis du har skidt før eller i løbet af dagen, men hvis du ikke har, er det tilstrækkeligt at vaske din endetarm. Brug ikke et lavement.
- Sørg for at have både glidecreme (silikone eller vandbaseret) og kondomer hjemme. Glidecreme er meget vigtigt, da man ikke smører anus. Påfør glidecreme omkring og i analåbningen og på penis eller dildo.
- Kondomer beskytter mod bakterier og kønssygdomme.
Ting at tænke på, når man har analsex
- Tal med hinanden mere end normalt. Tal om, hvordan forskellige ting føles, hvad der føles godt eller mindre godt, om det går for hurtigt og så videre. Vær følsom.
- Husk, at det er den, der bliver penetreret, der bestemmer.
- Start med at undersøge anus med kærtegn, tunge eller fingre. Forsøg ikke at trænge direkte ind med en penis eller dildo. Brug rigeligt med glidecreme. Den person, der bliver penetreret, kan vride sig. Før penis eller dildo langsomt ind, lidt ad gangen.
- Det er vigtigt at være afslappet. Jo mere afslappet du er, jo mere behageligt synes du, det er at blive penetreret (hvis du har analsex). En god måde at slappe af på er at give hinanden en oliemassage først, hvor man masserer lårene, bagsiden af lårene, balderne, mellem balderne og omkring anus.
- Den mest almindelige årsag til smerte er, at man fører penis eller dildo for hurtigt ind. Når lukkemusklen er afslappet, er det som regel lettere at trænge ind. Smerter kan også skyldes en hæmoride (som du måske ikke vidste, du havde). Det er som regel tykkelsen af det, du fører op i anus, der kan give smerter, ikke længden.
- Stop, hvis det gør ondt eller føles ubehageligt. Nogle mennesker kan føle sig tissetrængende, og i så fald kan man tage en pause og skifte stilling eller gå på toilettet.
- Der kan forekomme blødning. Hvis du har en lille blødning, er der ingen grund til bekymring, men hvis du har en stor blødning, bør du stoppe.
- Skift kondom, hvis du veksler mellem analt og vaginalt samleje.
- Glem ikke, at du kan stimulere andre dele af din krop mens du har analsex.
Tips til stillinger under analsex
- Den, der bliver penetreret, ligger på ryggen med benene oppe på partnerens skuldre. En pude kan placeres under lænden for at skabe en vinkel, der gør det lettere at trænge ind.
- På knæ, bagfra. Hvis du trænger ind med en dildo, er dette måske den bedste stilling. Du ligger på maven og bliver penetreret bagfra. Mange kan lide denne stilling, fordi den er intim med masser af hudkontakt.
- Den, der bliver penetreret, rider på sin partner. Fordelen er, at rytteren styrer tempoet og dybden.