Læs mere om RFSU's arbejde med seksuelle og menneskerettigheder

Færre danskere brugte kondom det seneste år, viser RFSU’s årlige kondom-undersøgelse ved navn Kondomkollen. Samtidig er kondombruget stigende blandt danske teenagere, og unge danskere er også blandt de bedste i Norden, når det gælder kondombrug ved sexdebuten.

Den omfattende nordiske undersøgelse Kondomkollen er blevet gennemført af RFSU årligt siden 2009. Efter flere år med øget kondombrug i Danmark er den positive trend nu brudt og anvendelsen faldet. Det seneste år har 38 procent af danskerne brugt kondom, sammenlignet med 40 procent året før. Nedgangen ses især hos aldersgruppen 21–35 år, hvor kondombruget faldt fra 56 til 48 procent.

Unge går imod strømmen

Trods det generelle fald er kondombruget stigende blandt de yngste danskere. I aldersgruppen 16–20 år steg anvendelsen fra 61 til 65 procent. Når det kommer til sexdebuten, er unge danskere også blandt de bedste i Norden til at beskytte sig – 69 procent af de 16-35-årige brugte kondom den første gang de havde sex, sammenlignet med 56 procent i Norge, 57 procent i Sverige og 71 procent i Finland.

– Kondombruget har igennem flere år steget støt, ikke mindst i forbindelse med pandemien, hvor beskyttelse generelt stod højt på folks dagsorden. Det vi ser nu, er at stigningen stopper op, hvilket også kan ses på vores salg, som har været relativt rolig i forhold til det årlige gennemsnit fra 2020-2023, siger Anette Otterström, nordisk brand- og kommunikationsansvarlig i RFSU AB.

kondomanvändningen har minskat i Sverige

Kløft mellem hensigt og brug – sværere at foreslå kondom anden gang

Undersøgelsen viser en kløft mellem hensigten og den faktiske brug af kondomer, når man har sex med en ny partner. 68 procent vil gerne bruge kondom med en ny partner, men kun 50 procent gør det. Derudover synes 42 procent af unge i aldersgruppen 16–35 år, at det bliver sværere at foreslå kondom anden gang man har sex, hvis det ikke bliver brugt den første gang, sammenlignet med 32 procent i alle aldersgrupper.

Trods faldet i brug ser mange unge kondomet som et vigtigt signal. 50 procent af de 16–35-årige mener, at det gør det lettere at være tydelig omkring at man ønsker at have sex, sammenlignet med 38 procent i alle aldre.

kondomkollen RFSU 2025
Kløften mellem hensigten og det faktiske brug, og at det er så svært at foreslå kondomet, hvis det ikke bliver brugt første gang, understreger vigtigheden af, at vi fortsætter med at udvikle nye relevante måder at tale pædagogisk med unge om kondomer og sikker sex for at vende udviklingen. Pelle Ullholm, seksualoplyser hos RFSU

Liste med seks punkter for at opmuntre unge til at øge kondombruget:

  1. Vis tillid til unge – Gå ud fra, at de unge vil tage ansvar for sin egen og andres helbred. Styrk deres evne til at træffe kloge valg.
  2. Vær realistisk og lydhør – Forstå hvorfor kondomer nogle gange fravælges, og brug det til at forstærke kondombruget.
  3. Hav gentagne samtaler – En enkelt samtale er ikke nok, du skal følge op flere gange i løbet af teenageårene.
  4. Sammenlign ikke kondomet med andre typer beskyttelse mod graviditet – Kondomer beskytter både mod graviditet og seksuelt overførte sygdomme. Undgå ræsonnementer, der fører til at det fravælges.
  5. Gør kondomer og støtte let tilgængeligt – Sørg for, at unge har nem adgang til både kondomer og samtaler gennem ungdomsklubber, i skolen eller hjemme.
  6. Foreslå kondombrug som en positiv ting – At foreslå eller at bruge kondom ses som ansvarligt og selvsikkert, især hvis unge fyre tager initiativet.

Download undersøgelsen: RFSU Kondomkollen 2024