RFSU RFSU Enjoy – en blanding af kondomfavoritter

Kondomfremstilling begynder på store gummiplantager i subtropisk klima. Der vokser høje træer som indeholder latex, flydende gummi. Træerne er høje som palmer, og vokser i lange rækker i den varme sol. Det meste af latexgummien anvendes til bildæk og slanger, men en lille del går til kondomproduktion.

Ved latextapningen laver man et langt snit omkring stammen. Et stykke nedenfor snittet hænger man en lille beholder op, som latexen løber ned i. Latexen er en hvid tykflydende væske. Når den tappes fra træet raffineres den og kondenseres til en 60-procents koncentrat. Derefter skippes den til kondomfabrikken.

Lige før fremstillingen kontrolleres latexens densitet, stabilitet og renhed. Når dette er gjort, blandes de forskellige kemikalier med latexgummiet. I en kværn males blandningen ned til en sammenhængende masse, og derefter er det tid til vulkaniseringen.

Vulkaniseringen er den vigtigste del af kondomproduktionen – takket være den står kondomer imod varme og beholder sin elasticitet. Det var amerikanen Charles Goodyear som ved et tilfælde opdagede vulkaniseringsprocessen i 1839. Han forsøgte at forbedre gummiens holdbarhed ved at blande forskellige kemikalier med gummien. En dag da han stod og blandede svovl med latex, havnede der lidt af væsken på en varm kamin i hans laboratorium. Varmen fra kaminen gjorde at latexblandingen fik en ny slidstærk konsistens. Den stærke ”vejrbestandige” gummi var blevet til. Navnet Goodyear er frem for alt kendt for de fleste gennem bildækproducenten med samme navn. Det er takket være vulkaniseringsprocessen, at man kan gøre kondomerna så tynde.

Når latexmassen er færdigbehandlet, er det tid til at støbe massen til kondomer. Afstøbningen minder om lysstøbning. På en maskine sidder afstøbningsformer af glas, som forsigtigt dyppes i latexmassen, tørrer, og derefter dyppes på ny i et par omgange. Latexen løber nedad mod kondomens top, hvilket gør at den bliver lidt tykkere og stærkere end resten af kondomet. Toppen er og ofte den del af kondomen som udsættes for mest friktion når man anvender det.

Efter støbningen vaskes og tørres kondomerne for at derefter blive pudret med talk for at det ikke skal klæbe sammen. Derefter rulles de af og placeres på nye forme af stål. Ved hjælp af elektrisk strøm testes om der er nogen huller i kondomet. Denne test udføres på hvert kondom.

I RFSUs fabrik og laboratorium testes, pakkes og distribueres kondomerne.

Gennem tusindvis af år har mennesker anvendt kondom. Materialet har dog skiftet igennem tiden. For cirka 2000 år siden anvendte kineserne kondomer af olieret silkepapir. Japanerne siges at have anvendet læderkondomer. I Europa anvendte man længe linned, som man satte på forhuden, men det gnavede og blev erstattet af blindtarme fra svin og fiskeblærer. Svaret på hvordan man undgår uønskede graviditeter har længe afsøgedes i dyreverdenen. Langt før kondomets tid anvendtes i det gamle Egypten et spermdræbende middel som var fremstillet af krokodilleafføring. Det blev anset som fuldstændig sikkert.

Synet på kondom blev forandret på 1500-tallet. Da tog Columbus’ mænd syfilis med sig til Europa fra Haiti, og kondomet blev pludseligt nødvendigt igen. Haitis indianere var modstanddygtige mod syfilis eftersom de havde haft sygdommen som børn. Men Columbus’ mænd blev smittet og på den tid var syfilis en smertefuld, dødelig sygdom.

Det tog en del tid før kondomet blev rigtig stuerent. Hverken i Tyskland eller i England kaldte man kondomet for sit rigtige navn gennem 1700-tallet. I stedet blev det kaldt ”franske brev” i England, og ”engelske huer” i Tyskland – udtryk som blev anvendt langt ind i 1900-tallet. Den franske hoflægen Astruc er sandsynligvis ophavsmand til dette. Han skrev følgende: ”Den som skal have samleje stopper ind penisen som i en kuvert, for at beskytte sig, på samme måde som mod de farer en usikker kamp kan medføre”.

1700-tallets store forfører Giacomo Casanova, var storforbruger af dyretarmskondomer. Han plejede at puste luft i sine dyrekondomer for at forsikre sig om at der ikke var hul på dem.

Det store kondomgennembrud kom i slutningen af 1700-tallet. Den engelske konge Charles II havde et rygte om sig at han var en trussetyv med mange barn i byen. Dette blev anset som meget upassende. Derfor gav Charles en lege til opgave at finde en beskyttelse. Lægens navn må have været Condom, og han skulle altså have foreslået kongen at anvende en pose på penis. Hvis historien er sand kan man udnævne Hr. Condom til det moderne kondoms fader. De som ikke tror på historien om Hr. Condom er mere opsat på at kondomet har fået sit navn efter det latinske ord for beholdere, ”condus”.

Sveriges ældst bevarede kondom findes på Historiska museet i Lund. Det er fra 1813 og er forsynet med en speciel brugsanvisning. Der står at for at anvende det, skal kondomet koges i mælk og derefter pudres med mel.

Vi har en dækproducent at takke for kondomerne nu om dage. I 1839 opfandt Charles Goodyear vulkaniseringsmetoden. Den forvandlede klæbrigt rågummi til tørt og elastisk gummi. Udover bildæk blev det muligt at fremstille kondomer af gummi. Disse var strækbare og billigere at fremstille end tarmkondomer. Tredive år senere begyndte man at fremstille og sprede kondomer for alvor. Når der blev talt om barnbegrænsninger omkring år 1900 anvendtes flere kondomer end nogensinde før. Men det gjorde også at kondommodstanden øgede.

I 1911 indførtes præventionsloven i Sverige, en lov som forbød oplysning om kondomer og alle andre præventionsmidler. Kondomer ansås som en trussel mod ægteskabet og familien. Et andet argument var at de bidrog til at opretholde prostitution.

I Sverige kunne man købe kondomer fremstillet af dyretarmer stadigvæk op af 1930-tallet. Metoden til at lave kondomer blev udviklet videre på 1930-tallet. Kondomerne blev endnu billigere, tyndere og mere bøjelige. Lægefaget lykkedes til sidst med at overbevise riksdagen om at kondomer var den eneste beskyttelse mod venerisk smitte. Præventionsloven blev ophævet i 1938 men stemplingen levede fortsat videre. Kondomer blev solgt under navn som ”gummivarer”, ”sygdomsartikler” og ”kontrollerede varer” frem til 1959 da det blev tilladt med kondomautomater.

De sidste rester af loven i præventionsloven blev ophævet i 1970 og det blev frit at sælge, oplyse om og anvende kondomer. P-piller var blevet tilladt som præventionsmiddel, og i midten af 1970-tallet fik de sit store gennembrud. Det gjorde at anvendelsen af kondomer blev halveret på ti år. Folk nød at slippe for ”colapapir”, men uden kondom kom også ulemperne. Dette fik til følge at kønssygdomme øgede kraftigt.

Kondomer begyndte at blive markedsført af RFSU med en stor portion humor og fokus på det kraftigt øgende antal af kønssygdomme. En af de mest opmærksomhedsgørende kampagner var ”I aften får 80 svenskere gonoré – kondom er det eneste præventionsmiddel som beskytter!”. Læs mere om vores kampagner fra tidligere under rubrikken RFSU.

Stadigvæk gælder mottoet ”kondom er det eneste præventionsmiddel som beskytter både mod uønsket graviditet og seksuelt overførbare infektioner”. Derudover er kondom mandens eneste præventionsmiddel.

Du har helt ret i at kondomer ikke skal opbevares varmt, men at anvende dem i saunaen er ikke noget problem. Det er langvarig opbevaring i høj varme som gør at kondomerne ældes hurtigere end ved stuetemperatur, men her snakker vi om grader op imod 50 celcius, tidsperspektivet er ca. et år.

Du kan væres helt rolig. Kondomer tager ikke skade af streng kulde. Lad dem bare tø op i stuetemperatur, så er de klar til at blive benyttet. Derimod er stærk varme(fx. sollys) ikke at anbefale. Kondomer ældes af varme og kan miste elasticiteten, hvilket gør at de kan gå i stykker. Men som sagt, kulde er ikke noget problem.

Et kondom har 5 års holdbarhed fra produktion. Vi skriver bedst-før-dato på en etiket på emballagen, kondomerne er altid brugbare 5 år før denne dato.

På alle kondomer undtagen på 17006 er der 100% silikonebaseret glidecreme. Man ligger en dråbe silikoneglidecreme på alle kondomer for at de ikke skal tørre i emballagen, og for at det skal være lettere at rulle på. Det er ren silikone og indeholder ingen tilsætningsstoffer som for eksempel glycerin.

Nej, ifølge vores kvalitetschef indeholder vores kondomer ingen animalisk materiale og der sker heller ingen dyreforsøg i forbindelse med fremstillingen. Som veganer kan man med god samvittighed anvende RFSUs kondomer.