Abort
Abortloven har eksisteret siden 1973. Loven giver kvinder i Danmark ret til provokeret abort inden udgangen af 12. graviditetsuge. Men hvordan foregår en abort egentlig? Og hvad er forskellen på medicinsk og kirurgisk abort? Hvilke forskelle er der ved at få en tidlig abort i forhold til en sen abort?
En kvinde som ønsker at få foretaget en abort, har ret til at få gennemført den før udgangen af 12. graviditetsuge. For at få en abort skal man henvises af en praktiserende læge og derefter underskrive en anmodning om abort. Lægen udfører en gynækologisk undersøgelse for at finde ud af, hvor langt man er henne i graviditeten. Herefter sender lægen en henvisning, sammen med resultatet af undersøgelsen, til sygehuset hvor din abort skal foretages. Man kan også få foretaget en abort hos en privatpraktiserende gynækolog på en klinik.
Graviditetens længde beregnes fra den sidste menstruations første dag. Det er gratis at få foretaget en abort, hvis du har bopæl i Danmark.
MEDICINSK ABORT
Den medicinske abort er den mest almindelige abortmetode. Denne type abort er den mest skånsomme mod kroppen, og giver mindre sandsynlighed for infektioner.
Aborten starter ved at du får en tablet. Denne tablet medfører, at livmoderen ikke reagerer på progesteron, som hindrer den videre udvikling af graviditeten. Nogle vil opleve bivirkninger som kvalme og menstruationslignende smerter.
De fleste steder skal man igen møde op to døgn senere. Her fuldføres aborten, ved at man enten får endnu en tablet, eller at man får lagt stikpiller op i skeden. Virkestoffet i disse gør at livmoderen udstøder fosteret. Behandlingen tager 4-6 timer, og de fleste kan tage hjem samme dag.
Man kan også fuldføre aborten hjemme hvis man er rask, over 18 år gammel, og hvis graviditeten har varet i mindre end 9 uger. Her vil man få medicinen med hjem, og lave en aftale med lægen om hvornår man skal tage den.
Det er almindeligt med kraftige blødninger de næste 3 uger, og du bør bruge bind samt undgå at have samleje i denne periode. 1-2 uger efter aborten skal man til kontrol på sygehuset eller hos speciallægen. Her vil du få taget en blodprøve, for at kontrollere at graviditeten er afsluttet.
KIRURGISK ABORT
Kirurgisk abort indebærer en mindre operation. Inden indgrebet får man et medikament enten som tablet eller stikpille, som vil forenkle operationen. Som regel foregår indgrebet under fuld narkose, men der forekommer også tilfælde, hvor der gives lokalbedøvelse. Under operationen vil en læge lave et sug og en udskrabning for at tømme livmoderen. Selve indgrebet varer ca. 10-20 minutter. Derefter vil du ligge til observation i et par timer før du kan tage hjem. Du bør undgå samleje, indtil du ikke bløder mere. Der er som regel få efterfølgende bivirkninger, men man kan opleve kraftig blødning, kvalme, og mavesmerter. Normalt vil man få menstruation 4-6 uger efter aborten. Hvis der går længere tid, skal man kontakte sin læge, for at tjekke at graviditeten ikke er fortsat.
ABORT EFTER 12. GRAVIDITETSUGE
Hvis du ønsker at få foretaget en abort efter udgangen af 12. graviditetsuge, skal du have tilladelse fra Abortsamrådet om at få udført aborten. En tilladelse gives kun på visse vilkår, eksempelvis hvis der er stor fare for at barnet kan få alvorlig skade, eller at kvinden er blevet gravid efter et seksuelt overgreb.
Du kan søge om tilladelse frem til udgangen af 22. graviditetsuge. Hvis du vil søge om tilladelse til en abort efter 12. graviditetsuge, skal du henvende dig til din læge og blive henvist til en scanning. Denne skal fastslå, hvor langt du er henne i graviditeten. Lægen sender efterfølgende ansøgningen til Abortsamrådet i din region, hvor fagpersoner i samrådet vurderer, om væsentlige grunde taler for at afbryde graviditeten. Du vil typisk blive indkaldt til en samtale med en juridisk sagsbehandler og en psykiater, inden Abortsamrådet træffer en afgørelse om din ansøgning.
Abort efter udgangen af 12. graviditetsuge udføres på sygehuset. Her vil du få medikamenter, som fremkalder veer frem til aborten er fuldført. Efter aborten kan der være risiko for underlivsbetændelse. Så længe du bløder skal du derfor ikke bade i badekar, ikke bruge tampon, og ikke have samleje uden kondom.
DIT EGET VALG
Det er altid den gravide, som selv skal beslutte om en graviditet skal afbrydes eller fortsættes. Du kan opleve at en partner forsøger at presse dig til en beslutning, men den som er gravid har altid loven på sin side. Det står derfor den gravide frit for, at vælge om den vil udføre aborten eller fortsætte graviditeten. Du har ret til at få en abort inden udgangen af uge 12 i graviditeten. Ligemeget om du vælger at afbryde eller fuldføre en graviditet, kan det være en svær beslutning at tage, og afgørelsen påvirker flere liv end dit eget. Det er også almindeligt at opleve følelser som vrede, tristhed og skyldfølelse efter aborten, selvom man som udgangspunkt er helt sikker på, at det var den rigtige beslutning.
Hvis du har brug for nogen at snakke med kan du ringe til Holdepunkt, Mødrehjælpens landsdækkende rådgivning for gravide og forældre på tlf 33 45 86 00
SPONTAN ABORT
Spontan abort betyder at man mister fosteret inden uge 22 af en graviditet. Dette er meget almindeligt, og mange kvinder oplever det op til flere gange i løbet af livet. Det antages at omkring 20% af alle graviditeter ender med en spontan abort. Der kan være forskellige årsager til at det sker, men det er svært at finde ud af de konkrete grunde, efter en spontan abort er hændt. Under en spontan abort er det normalt at opleve smerter, som kan minde om menstruationssmerter, og man kan få blødninger igennem flere uger. Spontane aborter er ikke farlige, og så længe at menstruationen kommer tilbage i dens naturlige rytme, vil kroppen gøre det samme.