Læs mere om RFSU's arbejde med seksuelle og menneskerettigheder
Tillbaka till Andre kønssygdomme

Andre kønssygdomme

RFSU oplyser

SYFILIS

Syfilis kan overføres gennem ubeskyttet sex eller ved, at man gnider kønsorganerne imod hinanden.

Symptomer
Har man syfilis, kan man få:

  • Sår på kønsorganerne, som er smertefrie
  • Udslag over hele kroppen inkl. håndflader og fodsåler, som ikke klør
  • Hævet lyske
  • Sårene forsvinder efter 3-6 uger, men bakterierne bliver i kroppen. Efter noget tid får man udslag på huden.

Andre symptomer:

  • Feber
  • Kvalme
  • Træthed
  • Ledsmerter
  • Hårtab

Det er lige så almindeligt, at infektionen slet ikke giver nogle symptomer, men at man alligevel kan smitte andre.

Prøvetagning
Hvis du har et syfilissår, kan en læge tage bakterier derfra og undersøge dem i et mikroskop. Lægen kan også tage en blodprøve, som viser, om du har syfilis. Det kan ske tidligst nogle uger til måneder, efter at man er blevet smittet.

Behandling
Syfilis behandles med antibiotika. Lægen, som har ansvaret for behandlingen, udstikker retningslinjer for, hvornår man må have sex igen. Efter behandlingen skal man gennemgå flere kontroller i minimum et år.

Følgesygdomme
Sygdommen er meget alvorlig. Hvis syfilis ikke behandles, kan den give skader på eksempelvis hjernen og hjertet. En gravid kvinde med syfilis kan overføre bakterierne til fostret via moderkagen og herigennem forårsage store skader på fostret. Det farlige ved syfilis er, at sygdommen kan være vanskelig at opdage i de første stadier.

Husk! Kondom giver den bedst mulige beskyttelse mod syfilis.