Læs mere om RFSU's arbejde med seksuelle og menneskerettigheder
Tillbaka till Onani
kvinde med en lyserød Masturbator t-shirt

Onani

RFSU oplyser

Alle mennesker vil på et tidspunkt berøre deres egen krop; på eller rundt om kønsorganerne, brystvorterne, anus eller andre steder. Berøringen kan skabe lyst og give behagelige følelser.

Når en person rører ved sig selv, ikke mindst for at opnå orgasme, kaldes det onani eller masturbation. Kroppens reaktion, den seksuelle respons, skelner ikke mellem onani og det at have sex med andre. Når det gælder kroppens seksuelle respons og menneskets evne til at nyde, er der ingen forskel mellem mænd og kvinder.

Den vigtigste grund til, at folk onanerer, er nydelse og lyst. For mange er onani vigtigt igennem hele livet. De fleste oplever deres egen seksualitet for første gang igennem onani. For nogen er onani den eneste måde at kunne nyde sin egen seksualitet fuldt ud.
Mange tænker før eller siden på, om man onanerer for meget. Nogle gange kan en situation, hvor onani er vigtigere end noget andet, blive anset som bekymrende. Men det er sjældent, og oftest et symptom på noget andet, som ikke er godt i livet.

Onanere

Oftest anvendes hænderne og fingrene til at onanere. De er nemme at styre og kan nå næsten overalt på hele kroppen. De kan benyttes for både en let berøring samt en stærkere stimulering, og de kan holde forskellige objekter, som kan bruges til at gøre onani endnu dejligere.
Nogle mennesker kan lide at gøre de samme ting, hver gang de onanerer, mens andre varierer mellem et par forskellige favoritter eller onanerer på forskellige måder fra gang til gang. Du kan massere, trykke, presse, kæle og klemme sexorganets forskellige dele. Mange, både mænd og kvinder, ønsker at bruge en form for ekstra glidecreme når de onanerer. Udover en vand- og silikonebaseret glidecreme kan du bruge spyt, uparfumerede børneolier eller almindelig olivenolie.
Du kan i princippet onanere i en hvilken som helst stilling; på ryggen, på maven, siddende eller stående, med benene samlet eller spredt, på hug eller på knæ. Ved at skifte stilling kan onanien opleves anderledes.
Mange kan lide at stimulere brystvorterne ved let berøring, kærtegn eller ved at klemme, massere eller knibe i dem.
At stimulere hovedet på klitoris og penis er sandsynligvis den mest almindelige måde at onanere på. Det er også det område på kroppen, som har de fleste nervetråde. Ved seksuel ophidselse fyldes kønslæberne og klitoris med blod, akkurat som med penis, hvilket øger følsomheden yderlige.

Klitoris

De indre kønslæber er under de ydre. Mange kvinder kan lide at forhuden, der dækker klitoris, føres op og ned med fingrene. Klitorishovedet kan nogle gange være så følsomt, at det er ubehageligt med en direkte berøring. Så kan man stimulere hovedet gennem de ydre kønslæber.
Skeden er også et område med mange nervetråde, og gennem vaginalvæggene kan man også nå de indre dele af klitoris. Det at blive våd i skeden er fint. Men det kan også føles godt at tage spyt eller glidecreme på fingrene for at skabe et ekstra glid.

Penis

Mange mænd onanerer ved at trække hånden eller fingrene frem og tilbage over penishovedet og langs penis. Dem, som har forhud, kan holde rundt om penis og trække forhuden ned for at afdække hovedet for så derefter at trække den op igen, igen og igen. En anden måde er at stimulere hovedet ved at vride eller ”skrue” med fingrene rundt i kanten ved hovedet. Mænd, som har lidt eller ingen forhud, kan foretrække at bruge lidt glidecreme, når der onaneres. Hvis man ikke har forhud, er det almindeligt at onanere ved at holde hånden rundt om penis lidt længere nede på skaftet og trække huden på penisskaftet op og ned mod hovedet.
Berøringen på undersiden og bagsiden af hovedet kan også være virkelig dejligt. En del kan lide at stimulere strengen under hovedet, frenulum, ved blid massage.
Pungen er ligeledes et følsomt område, som kan stimuleres ved forsigtige kærtegn eller ved at holde hånden en anelse hårdere rundt om testiklerne, så huden strammes. Roden af penis kan også kærtegnes.

Musklerne, som gør det dejligt

Ved skiftevis at slappe af og stramme musklerne i bækkenet ved at knibe og stramme op kan føles dejligt. At stramme i musklerne i orgasmeøjeblikket giver mere intense orgasmer. Området mellem kønsorganerne og anus indeholder mange nervetråde og kan være dejlige at stimulere. Nogen kan lide en finger eller to i anus for at stramme musklerne der. Brug gerne en glidecreme.

G-punktet

G-punktet, Gräfenbergs punkt, er et følsomt område i skedens forreste vægge, omtrent 3-5 cm inden for skedeåbningen, som består af en samling kirtler, der er placeret langs urinrøret. Området er væskefyldt med en stor blodforsyning og er meget modtagelig over for en erotisk stimulering (erogen zone). Kirtlerne vil svulme op ved stimulering af en finger, dildo eller penis.

G-punktorgasme

Nogle kvinder kan opleve orgasme ved stimulering af G-punktet. Denne type orgasme kaldes også skede- og livmoderorgasme. Oplevelsen fra kønsorganet beskrives ofte mere intens og dybere end ved klitorisorgasme og kan nogle gange ledsages af en kvindelig udløsning. Kvinden får ved G-punktsorgasme en umiddelbar følelse af afslapning og seksuel tilfredsstillelse.

P-punktet

Du har måske hørt om mandens P-punkt. Man snakker her om prostatakirtlen, som kan nås med en finger eller en analplug/buttplug i numsen. Den sidder ca. 5 cm oppe ved den forreste endetarmsvæg og er omtrent på størrelse med en kastanje.

Orgasme

Ikke alle får orgasme eller udløsning, når de onanerer. For nogen er dette vigtigt, for andre er det ikke. Samme form for onani kan føre til forskellige orgasmeoplevelser på forskellige tidspunkter. En god gang onani behøves ikke afsluttes med en orgasme.