Læs mere om RFSU's arbejde med seksuelle og menneskerettigheder
Tillbaka till Oralsex

Oralsex

RFSU oplyser

Sex med munden og oralsex er, når man sutter, slikker, kysser eller måske nogle gang napper med læber og mund på kroppen eller kønsorganet.
Oralsex og sex med munden er næsten samme sag. Sex med munden kan udføres over hele kroppen. Ordet oralsex benytter man, når man sutter eller slikker (eller bliver suttet eller slikket på) kønsorganet eller anus.
En del ønsker ikke at have oralsex, fordi de er bange for, hvordan kønsorganet lugter eller smager. Sandheden er, at sex ofte lugter lidt, sådan er det bare. De fleste mennesker bliver kåde af lugten.

Slikke klitoris og sutte penis

Klitorishovedet kan være følsomt at slikke direkte på, men mange kan lide det. Nogen synes, det er dejligst, hvis det bare er toppen af tungen, som berører området rundt om klitoris, omtrent som en langvarig kilden. Andre vil hellere have hele munden presset mod kønsorganet, og at tungen bevæger sig langsommere. Du kan også suge på klitorishovedet, huden foran klitoris og de indre kønslæber.

Det er det samme med hovedet på penis som med klitoris. Nogle vil have, du skal slikke eller sutte forsigtigt, andre vil have det kraftigere. Nogen synes, det er dejligt, hvis du kærtegner ballerne, mens du sutter på penishovedet. Strengen på undersiden af penis er følsom, og nogen kan lide at blive slikket netop dér.

Et godt tip er at se på den anden person, så man fornemme reaktionen. Lav lidt variationer. Prøv gerne med et forskelligt tempo og forskellige steder.

69-stillingen

69-stillingen kaldes den stilling, hvor to personer giver hinanden oralsex på samme tid. Det kan være to piger, to fyre, eller en pige og en fyr.

Mundsex over hele kroppen

Sex med munden kan ske over hele kroppen. Det handler om at finde en god følelse for dig selv og for din partner. Prøv dette ved hjælp af munden. Hvor kan du lide at kysse og slikke din partner? Hvordan vil din partner have det? Der er mange forskellige dele af kroppen, som er ekstra følsomme, og som kan være dejlige at berøre med munden og tungen. På engelsk kalder man det outercouse (modsat af ”intercourse” = vaginalt samleje), som at have sex uden på din krop.