Læs mere om RFSU's arbejde med seksuelle og menneskerettigheder
Tillbaka till P-piller & minipiller

P-piller & minipiller

RFSU oplyser

Den mest anvendte type af p-piller er kombinations-p-piller.

P-piller indeholder en kombination af de kvindelige kønshormoner østrogen og progesteron. P-piller forhindrer ægløsning, således at der ikke kan ske en befrugtning. De gør det ligeledes svært for sædcellen at komme igennem livmoderhinden og påvirker slimhinden i livmoderen, så et befrugtet æg ikke kan sætte sig fast og udvikle sig.

P-piller, som kun indeholder gestagen, ét af de kvindelige kønshormoner, kaldes for minipiller.

Minipiller påvirker livmoderslimhinden, som bliver tynd og inaktiv, og livmodersekretet bliver sejt, således at sædcellerne ikke kan trænge ind i det, og dermed forhindres en befrugtning. Minipiller forstyrrer ægløsningen og forhindrer således, at man bliver gravid. Minipiller skal tages hver dag, uden pause.

P-piller

Hvordan gør jeg?

For at få p-piller skal du gå til lægen, som udskriver en recept.

Fordele

Kombinations-p-pillen er et meget pålideligt præventionsmiddel, når det anvendes i henhold til anvisningerne.
Nogle af fordelene ved p-piller er:

  • Regelmæssige blødninger
  • Mindre blødninger
  • Ingen smerte ved ægløsning
  • Risikoen for menstruationssmerter og præmenstruelle symptomer bliver mindre

P-piller beskytter imod:

  • Kræft i livmoderslimhinden
  • Kræft i æggestokkene

Ulemper

Nogle kvinder har forbigående symptomer med blødninger mellem menstruationsperioderne de første par måneder. Nogle kvinder kan også opleve depression og en nedsat sexlyst samt brystspændinger. Kvalme og vægtøgning på grund af øget appetit kan ligeledes forekomme. Kvinder, som er over 35 år eller er disponeret for blodpropper, bør ikke tage p-piller. Storrygere advares også mod at bruge p-piller, fordi de i kombination med rygningen øger risikoen for hjerte- og karsygdomme. P-pillen bør undgås i tilfælde af, at man tidligere har gennemgået en hjerteklapoperation, har haft brystkræft, har en pågående akut leversygdom og er sengeliggende eller oplever immobilitet forbundet med en større operation. Forholdet mellem p-piller og risikoen for brystkræft har været omdiskuteret, og forskningsresultater viser, at der er en svag, men stadig øget risiko for brystkræft.

Husk!

P-pillen beskytter ikke mod seksuelt overførte sygdomme. Brug et kondom, hvis du har tilfældig seksuel kontakt.

Minipiller

Hvordan gør jeg det?

Du kan få piller ved at gå til din læge, som udskriver en recept. Minipiller giver en fuld beskyttelse fra første menstruationsdag.

Minipiller, som tages som foreskrevet, giver en god sikkerhed. De er et godt alternativ for de kvinder, som frarådes at bruge piller, som indeholder østrogen (COC). Minipillerne kan anvendes under amning, da de ikke påvirker modermælken.

Bivirkninger

Menstruationen kommer normalt én gang om måneden, men kan udeblive i en periode, og småblødninger er almindelige. Andre bivirkninger inkluderer vægtøgning, hovedpine, humørsvingninger og en nedsat sexlyst.